Group
Combined Shape
Path

Viden og tendenser

Bibliotheca Inspirationsdag: Sammen skaber vi fremtidens biblioteker

Mange af os besøger bibliotekerne regelmæssigt, men har du nogensinde tænkt på, hvordan disse vigtige steder forandrer sig i takt med den digitale udvikling og skiftende behov hos brugerne?

Bibliotheca inviterede den 11. oktober 2023 de dansk biblioteker. Arrangementet bød på en enestående mulighed for både biblioteker og brugere til at påvirke udviklingen af fremtidens biblioteker med fokus på produkterne uniFi+ og open+.

Dagens program havde til formål at få input og indsigter fra de daglige brugere af vores skærmløsninger og åbent bibliotek. Inspirationsdagen var en mulighed for at bringe både fagfolk og brugere sammen for at udforske og udvikle nye ideer.

Bibliotheca havde besøg af vores udviklingsteam, herunder Lau Rasmussen, der er leder af udviklingsafdelingen samt softwareudvikleren af skærmløsningen uniFi+. De indledte med at fortælle om de nyeste og kommende versioner af uniFi+, samt de muligheder der er for at integrere open+ med uniFi+. Den nyeste version 1,12 af uniFi+ blev præsenteret, nu med mulighed for uniFi+ via Chromecast. Der der også præsenteret ny widget, som er en ny web-rammen. En stor nyhed er at uniFi+ nu har integration til DBC-servicerne Buggi og Læsekompasset. Herudover blev der også fremlagt endnu en nyhed, Outlook integration: navneskilte og mødelokaler.

Det var en unik mulighed for at se, hvordan teknologien udvikler sig for at imødekomme de skiftende behov i biblioteksverdenen. Deltog du ikke i Inspirationsdag 2023, er du meget velkommen til at kontakte os via kontakt os, for at høre mere om de mange nye muligheder.

Derudover var der et inspirerende oplæg af Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning. Beck delte indsigt i de kommende tendenser for fremtidens biblioteker og pegede på, hvordan teknologi og brugeradfærd vil fortsætte med at påvirke hvad det betyder for bibliotekernes fremtidig rolle i samfundet.

Carsten Beck udtalte:” I en fremtid hvor al menneskelig aktivitet har en digital dimension eller kan klares helt med digitale værktøjer, bliver bibliotekernes fremtid påvirket af følgende to spørgsmål:

  1. Hvordan følger bibliotekerne med den hastige digitale udvikling?
  2. Hvilken værdi skaber det, at vi i Danmark stadig har mange fantastiske fysiske biblioteksbygninger med rigtige fysiske biblioteksansatte?

     

Svarene skal findes både nationalt og lokalt. Den digitale udvikling kommer til at påvirke kuratering, informationssøgning, nye underholdningsuniverser, nye læringsværktøjer med meget mere. Det kræver et solidt kompas, som bl.a. skal leveres af bibliotekerne.

Endnu mere interessant bliver i mine øjne de fysiske møder, som finder sted mellem mennesker og materialer/aktiviteter i de fysiske biblioteker. Klassisk service vil stadig være en del af paletten. Men paletten skal antageligt også udvides. Og det interessante her er bl.a., at det ikke kun er bibliotekerne, der har denne udfordring. Det samme har detailhandelen, kulturlivet bredt, kommunerne, arbejdsgiverne (den fysiske arbejdsplads) m.fl. Der skal tænkes nyt, fordi alle de transaktioner som i gamle dage holdt vores byer i live, er ved at forsvinde og blive automatiserede. Her skal bibliotekerne træde til: Hvordan skaber vi liv i hele byen? Hvem er det, vi skal samarbejde med som bibliotek? Hvordan kan leverandørerne til bibliotekerne være med til at understøtte gode, fremtidssikrede og værdiskabende fysiske mødesteder?”

Disse to oplæg satte kimen for formålet med Bibliothecas Inspirationdag. Dagen blev afsluttet med workshops, hvor deltagerne havde mulighed for at arbejde direkte sammen med Bibliothecas udviklingsteam. Her kunne de udarbejde ønskelister og dele deres visioner for fremtidige produkter.

Bibliothecas Inspirationsdag var en fantastisk lejlighed for biblioteksfagfolk til at samles og diskutere fremtidens biblioteker. Bibliotheca tager de indsigter og ideer, de indsamlede på Inspirationsdagen, og bruger dem til at udvikle endnu bedre produkter til fremtidens biblioteker.

aWNvbi1vcGVuLWJvb2s=

You may also Like

INSIGHTS + TRENDS